Museum Thori

Fornylig har jeg ryddet op i min bogsamling. Det var hårdt - men det er en fornøjelse, at have gjort - og så åbenbarer der sig oven i købet titler, som jeg helt havde glemt, jeg ejede. Bogoprydningens uventede gaver Når man som jeg elsker at købe bøger, nærer et udtalt anstrengt forhold til bibliotekernes bødesystem og derfor sjældent låner bøger, har svært ved at sige nej, hvis nogen tilbyder mig en bog og ikke er bleg for at have bøger stående, jeg ikke har læst - og tilmed har meget svært ved at give slip på dem, når de først står i min reol - ja, så er det ingen lille opgave at rydde op i samlingen. Men efter i årevis at have udskudt oprydningen, fik jeg den endelig gennemført, og samlingen står nu ret velordnet efter emner, og den skønlitterære afdeling oven i købet ordnet alfabetisk efter forfatter. Den nye orden gør, at jeg ser med fornyet interesse på titler, jeg aldrig har fået læst. Særligt de (i helt konkret forstand) smalle bøger tiltrækker min opmærksomhed, da d...

Jeg havde ikke troet, at det var noget, jeg nogensinde skulle høre mig selv sige det - men hold kæft hvor er Nik & Jay dog helt suveræne! Og hvorfor havde jeg nu ikke troet det? Jo, jeg kommer ud af en 90er-ungdom, hvor det var grunge og Nick Cave, der var i højsædet. Jo mere støjende og dystert det var, jo bedre. Og dér passede Nik & Jay ligesom ikke rigtig ind med deres åndssvage dansebeats og glatnakkede tekster. Alt for lækker Altså okay - der var godt nok den der fest engang i nullerne, hvor vi havde trampet rundt til al muligt musik, som måske nok var super godt, men bare ikke sjovt at danse til. Og så pludselig kom der det her beat og mit krop begyndte at springe bardut - og så var det den der, med "du er for lækker, lækker, lækker". Og det var så Nik & Jay og jeg kunne ikke benægte, at det faktisk var ret fedt. Altså - ikke som lyttemusik, men som dansemusik . Siden opsøgte jeg ikke Nik & Jay. Det var så indtil for et par uger siden, hvor jeg ...