Skip to main content

Barbenet i hovedet

Jeg er i øjeblikket i gang med at læse Brian Aldiss' store værk Helliconia - på engelsk, hvor de tre oprindelige bind Spring, Summer og Winter er samlet i ét bind. Det tager sin tid, må jeg sige. Planetmiljø og historier vokser langsomt i styrke - men det er bestemt ingen page turner! Ikke for mig i hvert fald. Et mesterværk - jo, måske. Men ikke hamrende spændende.

Det gør dog ikke så meget. Jeg har haft bogen stående i jeg ved ikke hvor lang tid. Måske 20 år? Og er gået i stå i den én, måske to gange. Jeg fik den af min storebro Bo, som var meget begejstret for den (så vidt jeg husker - der må jo have været en grund til, at han gav mig den). Fornylig er jeg blevet interesseret i dét, at lave fiktive verdner og fiktive planeter, fordi jeg selv roder med sådan noget i det små. Så tænkte jeg at Helliconia kunne være et spændende sted at se, hvordan andre har gjort. Og læst på denne måde skuffer bogen sandelig ikke!

Da jeg så her i weekenden var hjemme i mit barndomshjem på Samsø, hvor en stor del af min afdøde fars bogsamling stadig står, kiggede jeg lidt på den lille afdeling med science fiction, hvor iblandt Brian Aldiss' Barbenet i hovedet var at finde.

"Barbenet i hovedet". Jeg husker svagt forside og titel fra jeg var ganske ung - og hvordan jeg allerede dengang syntes, at det var en virkelig underlig titel. Nu læste jeg på flappen, og kunne så forstå, at den omhandlede et eller andet fremtidsscenarie, hvor man bomber med psykedeliske bomber. Syret setting, kan man sige - som titlen også antyder! Jeg blev faktisk nysgerrig - men det må blive en anden gang, at jeg går ombord i dén.

Jeg slog om på første side - og fik øje på en dedikation, som jeg mig bekendt aldrig havde set før. Nemlig af Brian Aldiss, som i 1973 skriver en lille hilsen i den til min far. Så her er jeg i gang med at læse en bog af Brian Aldiss - og så har han åbenbart hilst på min far i København, da jeg var to år gammel - og velsagtens foræret ham den danske udgave af Barbenet i hovedet (så vidt jeg ved indikerer intet, at min far var særlig fan af Aldiss i øvrigt).

Og mere er der sådan set ikke i dén historie. Et pudsigt sammentræf, som i et kort sekund intensiverede opmærksomheden og skabte en sammenhæng. Ja, man kan måske sige, at jeg i et øjeblik blev barbenet i hovedet.


____________________
Tilføjelse d. 1.12.19. Stig W. Jørgensen har gjort mig opmærksom på, at det må have været til en af de første science fiction-festivaler - arrangeret i København i 1973 - at min far har mødt Brian Aldiss. Det var en filmfestival med bl.a. Fantask som medarrangør og man kan læse om den i dette interessante tilbageblik på tidlig dansk sci-fi-fandom.


Comments

Popular posts from this blog

Ærligheden uden for loven

Denne blogpost handler om den lille bog Gertrude af André Gide, oprindeligt udgivet 1919 som La Symphonie Pastorale . Endnu et resultat af den bogoprydning , jeg foretog for nogle uger siden. Ulæste titler dukker op - og så læser jeg dem. Nogle gange. Dedikationens magi Denne lille bog, min udgave fra Hans Reitzels Serie 1961 – på blot 91 sider - sendte en solid harpun gennem mit hjerte. Jeg har haft den stående i 23 år uden at have læst den. Modsat andre af mine bøger ved jeg godt, hvorfor jeg har denne. Jeg fik den af min ven Jakob, som jeg mødte i Tibet i 1996. Og sandelig om ikke en slags forærings-dedikation pryder første opslag. Og dedikationen er behørigt rørstrømsk: "...prøv at bruge din indre styrkes blinddom, gør dig stor vind, gå på vandet, lev sekundet..." - det er ikke dårligt at mytologisere bøger med dedikationer. De gør bøgerne som fysiske objekter til noget særligt, som ikke nok så megen digitalisering kan ændre på. Den syndfrie stemmes lokken Je...

Det elektriske paradis

For en del år siden efterhånden blev jeg opmærksom på bogen Electric Eden: Unearthing Britain's Visionary Music af Rob Young. Nu har jeg endelig fået den læst – og den har vist sig, at være fuld af gaver. Fars beat-bibliotek Jeg er ret sikker på, at det var i forbindelse med en del internetsøgninger på The Incredible String Band, et band jeg har elsket siden teenageårene, at jeg stødte på bogen. Blandt min fars lille samling af beatplader stod nemlig The Hangman’s Beautiful Daughter (1968) og Wee Tam   (1968) (oprindeligt udgivet som dobbelt-lp’en Wee Tam and The Big Huge (1968) og siden splittet op i to enkelt-skiver).   Det var her jeg fik mine første møder med 60er-musikken, når jeg rodede min fars lp’er igennem. Blandt en ret stor samling af klassisk musik havde han et lille udvalgt beat-bibliotek, som bla. omfattede Doors’ Strange Days , Neil Youngs After the Gold Rush , Jefferson Airplanes Surrealistic Pillow – og altså The Incredible String Band. Plader han havde an...